fredag den 14. januar 2011

Dato-kaos: Tjek dit nye stjernetegn her

Er du født i løvens tegn? Nej. Sikkert ikke længere i hvert fald. Jordens placering i forhold til solen har ændret sig så meget, at et trettende stjernetegn har møvet sig ind og ændret de hidtil anerkendte datoer.

- Det er ikke noget, der er sket lige pludseligt i dag. Det er en ændring, der har stået på i tusinde af år, siger astronom Parke Kunkle til NBC.

Jordens placering i forhold til solen har langsomt ændret sig, siden interessen for astrologi begyndte for 3.000 år siden. Den gang blev 12 forskellige stjernetegn delt ud til årets 12 forskellige perioder.

Dit stjernetegn har sandsynligvis ændret sig nu, da jordens nye placering har skabt et mellemrum på flere dage. Altså plads nok til at indsætte det trettende stjernetegn.

Det nye stjernetegn hedder slangeholderen eller slangebæreren.

Denne ændring er dog ikke officiel men blot en afspejling af solen, jorden og stjernernes placering i forhold til for 3.000 år siden. Dit formelle stjernetegn er stadig det samme som før, men går du op i detaljerne, kan du overveje 'at skifte' stjernetegn.

Her er de nye tider for stjernetegnene. Se om du skal til at kalde dig krebs i stedet for løve.

Stenbukken 20. januar til 16. februar
Vandmanden 16. februar til 11. marts
Fiskene 11. marts til 18. april
Vædderen 18. april til 13. maj
Tyren 13. maj til 21. juni
Tvillingerne 21. juni til 20. juli
Krebsen 20. juli til 10. august
Løven 10. august til 16. september
Jomfruen 16. september til 30. oktober
Vægten 30. oktober til 23. november
Skorpionen 23. november til 29. november
Slangeholderen 29. november til 17. december
Skytten 17. december til 20. januar


(http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/dato-kaos-tjek-dit-nye-stjernetegn-her)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar