mandag den 14. marts 2011

I am not a pushover...?

Eller.. Det må man i den grad sige at jeg er! Desværre.

http://www.thefreedictionary.com/pushover definerer det således:
- One that is easily defeated or taken advantage of.

Jeg er blevet bedre til at sige fra synes jeg selv. Men jeg har altid været den der gjorde hvad de andre sagde jeg skulle og jeg bryder mig ikke om konflikter!
Jeg vil ikke have at folk bliver sure på mig eller at jeg bliver uvenner med nogen fordi jeg ikke gjorde som de sagde.. Men det skal jeg jo ikke finde mig i?!

Min voldelige x-kæreste havde nok til dels ret når han (stort set hver dag) sagde til mig at jeg ikke duede til noget, at jeg ikke var god nok.
Jeg har altid været den generte som holdt mig i baggrunden, men efter mit forhold til ham er det blevet værre. Jeg var indelukket og tog ikke selv beslutninger. For det havde han jo lært mig at jeg slet ikke kunne finde ud af.

Kan huske da jeg startede forholdet til min nuværende kæreste. I starten sagde jeg altid 'det ved jeg ikke' hvis han spurgte hvad jeg syntes om noget eller spurgte hvor vi skulle tage hen.

Han har holdt fast ved at jeg også skulle tage en beslutning ved at sige 'nej, nu spørger jeg dig så må du tage en beslutning' og må sige at det har hjulpet, men der er stadig lang vej endnu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar